Kunstnere

WEEKEND 1 — Morgen

Aino Junka. Født 1974 på Haartmaninkatu 2, Helsinki, Finland 
Performer, boet i Danmark i 12 år. Har skabt eget soloarbejde samt medvirket som performer, danser og skuespiller i forskellige produktioner både indenfor film og scenekunst.
www.junka.dk

”Det stedsspecifikke har altid for mig været den mest naturlige måde at arbejde på. Jeg har aldrig rigtig forstået trangen til at placere kunst i haller og teatersale, hvor omgivelserne er steriliserede for virkelighed. De ofte uhøjtidelige rammer i det stedspecifikke, skaber en frihedsfølelse, som kan være utrolig inspirerende for både kunstneren og publikum.”

Don*Gnu v/Jannik Elkær Nielsen og Kristoffer Louis Andrup Pedersen. Jannik er født 1977 på Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75, 2730 Herlev, Danmark. Kristoffer er født 1978 på Odense Hospital, Sdr. Boulevard, Odense, Danmark.
Udgangspunktet for Don*Gnu’s arbejde er at indkredse et tema, vende og dreje det og se hvor det fører hen. Kompagniet har startet en rejse med MÆND I SANDALER, der belyser den moderne mand og hans kvaler – en rejse der fortsættes i Don*Gnu’s næste forestilling KVINDE KEND DIT SKAB. www.dongnu.dk

”Site-specific er for os en mulighed for at lade det konstruerede blive absorberet i virkeligheden. Stille spørgsmål til os selv i en direkte kommunikation med det omkringværende, flytte og ændre fokus i den dagligdag, vi bevæger os i. Folde banale spørgsmål ud i et absurd, men oprigtigt møde…”

Sture Ericson. Født 1952 på Kristinehamns Lasarett, Sandbäcksgränd 2, Kristinehamn, Sverige
Musiker och kompositör. Som musiker mest aktiv inom Improv och experimenterande jazz. Har spelat med många på många ställen runt om i världen, på festivaler och klubbar. Som kompositör mest arbetat med musik till dans, performance, nycirkus, teater och film. Allramest med Kitt Johnson. www.myspace.com/stureericson

”Site Specific är för mig antitesen till mitt livs första och förmodligen mest betydelsesfulla musikaliska upplevelse, som var när jag i min mammas mage hade fått hörsel och kunde höra henne sjunga. En liten avskild värld, total och fulländad i sin essens. Samtidigt kan man nog hävda att dessa upplevelser i livmodern egentligen var fullständigt autentiskt Site Specific till sin karaktär. Oslagbart.”

Kitt Johnson. Født 1959 på Stenløsevej 115 i Hjallese, Danmark
Koreograf, danser og kunstnerisk leder af X-act, primært kendt for sine prisvindende soloforestillinger. Det stedsspecifikke har været et tilbagevendende fokuspunkt gennem hendes karriere, og hun har skabt en lang række værker i genren til festivaler verden over. www.kittjohnson.dk

”Det stedsspecifikke er en provokatør. En beskidt utilregnelig kaot. Han spænder ben. Han slukker lyset og sender vandalerne ind. Han piller ved kontrolpulten og skubber til vanen. Jeg opsøger ham igen og igen, velvidende at det hver gang er kamp til stregen.”


 

WEEKEND 2 — Middag

Lilibeth Cuenca Rasmussen. Født 1970 på Saint Mary’s Hospital, no. 667 Gastambide St., Sampaloc, Manila, Filippinerne.
Uddannet billedkunstner, men arbejder interdisciplinært og blander visuelle og auditive elementer som kostume-scenografier, koreografi, tekst og musik og forener det til ét sprog. Cuenca stiller kritisk spørgsmålstegn til problemstillinger omkring køn, etnicitet, tro og sociale konstruktioner. www.lilibethcuenca.com

”Jeg udskifter mit blik til et drømmesyn og ser byrummet som en ophobning af kulisser. Jeg aktiverer det offentlige rum og dets mennesker, og skaber scener, der tilfører dem poetisk dimension og en ny historie.”

Thomas Hejlesen. Født 1951 i København (fødested ukendt), Danmark
Instruktør og performer. Har produceret og turneret med forestillinger i ind-og udland gennem en længere årrække.

”Site specific er at skabe noget specielt til et sted - sågar også til et teaterrum eller et museum. Relevant er det derfor at skabe et stykke site-specific så ikke-specific som muligt.”

Steen Koerner. Født 1968 på Sankt Josef, Griffenfeldsgade, København N, Danmark
Steen startede med at danse Electric Boogie i 1982 og er kendt som en af verdens førende pionerer på området. Han begyndte at iscenesætte teaterforestillinger i 1996 og har i dag skabt mere end 20 opsætninger, bl.a. Reumertvindende Nøddeknækkeren på Aveny-T. Har senest skabt en række samarbejdsprojekter med kunstneren Olafur Eliasson.

”Jeg er vokset op i en kultur, streetkulturen, hvor det at skabe stedsspecifikt er normen fremfor undtagelsen; det har simpelthen fra starten været et helt givet vilkår at lave sine ting og performe dem i konstant dialog med omgivelserne – på gader og stationer, i parker og den slags.”


 

WEEKEND 3 — Aften

Theofanis Melas. Født 1962 på Giraleos 7 i Kipseli, Grækenland.
Digter, oversætter, billedkunstner/performer. Af seneste virksomhed: ‘at the department you hear the deep panting of artment’ (site-specific performance) og ‘theory – the horse’ (billedkunst). Begge projekter indgår i ’SKARXES - Skandinavisk Rapport om Xenofoniske Studier’.

”Det stedsspecifikke genkender spørgsmålet – (genkender svaret) – men dine sko er pro-paganda. Man kan ikke udsige en linje uden hjælp af én eller måske flere sirener. Vor position - er vor prostitution. Usynlige relationer der reducerer en skildring til historie.”

Angela Brouskou. Født 1956 på Rizari 13, Hilton Area, Athen, Grækenland.
Skuespiller, instruktør, performer. Grundlægger af gruppen “Theatro Domatiou”, som specialiserer sig i klassisk dramaturgi og oldgræsk tragedie i moderne fortolkning. Angela har medvirket i en lang række film- og teaterproduktioner siden 1994 til i dag.

“Det stedsspecifikke. Måske en måde at inficere virkeligheden på. En invasion. En ny virkelighed, som konstant taler med det uegnede, det anderledes, det tilfældige, det vante, det fremmede. Det offentlige rum. De andre… En rystelse – baner sig vej gennem en usædvanlig beretning. Genlyder af det indre, det ydre.”

Luis Lara Malvacias 
www.laramalvacias.org

“We must listen carefully to the hidden voice that is embodied in each site. The site emanates power and demands respect from us. We must comply. In this game, between the site and the creator, the result can always be an unique and sometimes a pleasant artistic experience for the creators and the audience.”

→ gå til top