Om mellemrum

Vi er nu nået til nr. 3 i rækken af
Mellemrum festivaler, der hvert
andet år i maj udsætter et snit
af det urbane landskab for en
performativ fortolkning.
I 2008 var det Kbh K der lagde
asfalt til. I 2010 Nørrebro.

Nu er turen kommet til Vesterbro: 

Ensomme ulve, frie fugle og café latte segment
kanyler, kondomer og klassediversitet
Kødby, kødmarked og Aparthegn
Der Kaiser ist tot lissom Wurst og Riga,
men Strassen lever, lissom Riessen, McKluud
og Märkbar
Det postindustrielle Vesterbro filer dagligt kanter
på resterne af det industrielle ditto
”Istedgade overgiver sig aldrig”, siges det???
Vi krydser fingre!

Ni kunstnere har taget ophold på Vesterbro.
Hver især giver de deres fortolkning af
et personligt udvalgt sted. 40 lokale Vesterbro’ere spiller med.
Og tre byvandringer bliver til.

God fornøjelse!

Kitt Johnson

→ gå til top